Jakobsen - en del af Müggler Group![]()
Svend Jakobsens Maskinfabrik A/S blev grundlagt i 1942 af Svend Jakobsen, som startede med at udvikle og producere småtilbehør til bænkslibere, fræsemaskiner, stikkemaskiner samt maskiner til slibning af savklinger. Denne produktion fortsatte indtil 1952, hvorefter den første type af planslibere - nemlig SJ10 - blev født.
Den innovative ånd har præget Jakobsen siden begyndelsen og firmaet har udviklet nye modeller regelmæssigt igennem årene. Denne konstante fokus på innovation danner grundlaget for den høje kvalitet af Jakobsen plan- og profilslibere som vi kender dem i dag. Firmaet ændrede navn i 1993 hvor Svend Jakobsens Maskinfabrik A/S blev til Jakobsen Surface Grinders A/S.
I januar 2005 indgik Jakobsen Surface Grinders A/S som en del af Müggler Group. Müggler Group blev grundlagt i 1964 af ingeniør Fritz A. Müggler, og er i dag en høj-teknologisk virksomhed med specialisering i service og reparation af værktøjs-maskiner, mobilbearbejdning og international flytning.
I dag består Müggler Group af F.A Müggler Service A/S, Jakobsen Surface Grinders A/S og Maskingården Verktygsmaskiner AB.
F.A Müggler Service og Jakobsen
Fabriksvangen 15
3550 Slangerup
Kontakt os;
Tlf. +45 3677 6222
Email: jakobsen@jakobsen-dk.dk
Kontoret har åbent;
Mandag til torsdag: 7:30 - 16:30
Fredag: 7:30 - 16:00
Vi tilbyder 24 timers døgnservice
Ring til os;
Tlf.+45 3677 6222