Plan- og profilslibere

Mange års erfaringer har gjort os til eksperter inden for plan- og profilslibere

Dansk kvalitet når den er bedst. 
Jakobsen leverer nogle af markedets bedste og mest driftsikre planslibere med en særdeles høj præcision. Mange års erfaringer har gjort os til eksperter inden for plan- og profilslibere, der alle er samlet på vores fabrik i Danmark.

Vores maskiner er udviklet i tæt samarbejde med vores kunder og er derfor tilpasset kundernes produktionsforhold. Det betyder at de har et enkelt design og en yderst brugervenlig opbygning. Maskinen henvender sig især til værktøjsmagere.

Brugervenlig styring
Vores CNC-styring fra Siemens, kombineret med vores egen software, er enkel, logisk opbygget og let at betjene. Vi kan desuden tilpasse skærmbilledet og softwaren til kundens øvrige applikationer, processer og opgaver.

Jakobsens maskiner er kendetegnet af stor fleksibilitet og det er let at udbygge maskinerne med ekstraudstyr og andet tilbehør.